Officiel/autoriseret formidler af koncertbilletter er f.eks. Billetlugen, Ticketmaster, Billet, Billetten og Billetto m.fl., hvor koncertarrangøren og kunstnerens management udbyder billetter til salg. Ens for alle er, at her koster en koncertbillet den officielt udmeldte pris plus billetgebyr, forbrugerrettighederne er på plads, og udbyderen står til ansvar overfor såvel artist som billetkunde.

Sortbørsens billethajer

Billethajer er de personer, der køber en koncertbillet udelukkende for at videresælge den til dig for en langt højere pris, når du bliver grebet af panik. Billetterne sættes typisk til salg på store, udenlandske markedspladser som Viagogo, Stubhub, EatMyTickets, Onlineticketshop m.fl.

Billethajen tjener sorte penge på at sælge dig en billet, fordi vedkommende var hurtigere end dig, da billetterne kom i salg. Dette er ulovligt ifølge dansk lovgivning – man må ikke købe en koncertbillet med henblik på at videresælge med fortjeneste.

Selve markedspladsen er ikke ulovlig, og det er videresalg af billetter heller ikke. Det er de opskruede priser og bondefangeriet, der er ulovligt jf. dansk lovgivning, og ordet billethaj bruges om personer, der udelukkende går efter at købe billetter for næsen af dig og bagefter sælge dem til dig for et langt højere beløb.

Som køber er der ikke noget ulovligt i at handle koncertbilletter på disse markedspladser, men dels er priserne højere end de officielle billetpriser, og dels betaler man et betragteligt beløb i provision til markedspladsen. Det største problem er dog, at man nemt kan blive usikker på, om man modtager billetten, og om den er valid – og der findes ingen muligheder for at tjekke det.

Hvordan spotter man så, om man er inde på den officielle billetudbyders side, og om billettens pris plus billetgebyr er korrekt?

Billettens officielle pris

Når en koncert offentliggøres i dagspressen, er indgangsbillettens pris oftest nævnt, og der står som regel også, hvor og hvornår billetterne kommer i salg. Alternativt kan man besøget artistens officielle hjemmeside, hvorfra der typisk linkes til den officielle udbyder.

Hvis man i stedet googler artistens koncert, skal man straks være mere vågen. De store markedspladser for videresalg af billetter er som regel højt rangeret i Googles søgeresultater, da de bruger store summer på annoncering.

Billetgebyret

Gebyrernes synlighed og størrelse er vigtig. Den officielle billetudbyder har fastlagt et billetgebyr, der er firmaets indtægt for deres ydelse – at forestå et succesfuldt og sikkert salg af billetter til artistens forestilling. Gebyret er typisk 15,00 – 40,00 kr. pr. billet, afhængigt af udbyderen.

Ticketmaster har desuden et gebyr, der skal betales pr. ordre. Da det i 2018 blev ulovligt i EU at pålægge kunden betalingsgebyret, erstattede man betalingsgebyret på 1,65 kr. med et ‘håndteringsgebyr’ på 4,65 kr. Fra 2020 hedder gebyret blot ‘adm. gebyr’ og er nu på 10,00 kr. pr. ordre.

Det vigtige ift. gebyret er, at de platforme, hvor billetter videresælges, tager en helt anden og langt højere provision. Når man kommer til betaling for en ordre, er der på disse platforme pludselig kommet en høj provision på den samlede pris. Husk at kigge – det er let at se forskel på beløbenes størrelser.

De velkendte markedspladser

Der er i udgangspunktet intet unaturligt i, at en billetkøber bliver forhindret i at tage afsted til koncert og derfor gerne vil videresælge sin billet. Her sætter man typisk billetten til salg på Gul&Gratis, DenBlåAvis, Facebook m.fl. Ud over, at disse sider er velkendte, så er der jo også mulighed for at have direkte kontakt med sælger. Her er det altid en god idé at have telefonisk kontakt og fornemme, om alle intentioner er gode.

Selv om det er velkendte markedspladser, kan man altid møde sælgere, der f.eks. kræver en højere pris end angivet i annoncen, eller som forsøger at sælge den samme elektroniske billet (e-ticket, PDF-fil) til flere forskellige købere.

Nye tiltag mod bedrageri

For få år siden blev koncertbilletter kun solgt som fysiske billetter, der blev printet af billetudbyderen og sendt pr. post til køber. Her var det langt sværere at snyde med videresalget, da der kun eksisterede én billetudskrift, der ikke kunne kopieres et antal gange.

I dag finder vi det lettest blot at kunne downloade en indgangsbillet som en PDF-fil med en stregkode på, og sådan en billetfil kan jo sendes til hvem som helst. Billetten er god nok og kan fint bruges som indgangsbillet til den første, der scanner stregkoden. Forsøger andre efterfølgende at komme ind på samme billet, virker stregkoden ikke.

De officielle billetudbydere arbejder hele tiden på at optimere deres systemer og udvikle nye metoder til at minimere snyd. Dette kommer vi til at behandle i en anden artikel på et tidspunkt.

Men husk: Vær på vagt, når du er på jagt – held og lykke