Om KoncertbusserDK
Hvorfor dette site?
Det korte svar er: Fordi vi elsker live musik og livemusikkens publikum!
Det længere svar er, at vi gennem mange år har været til rigtig mange store koncerter i ind- og udland, og vi har sammen med vore gæster i koncertbusserne opnået en unik erfaring, når det gælder de store koncerter med op til 80.000 solgte billetter.
Vi har specialiseret os i at skræddersy koncertbusser til de store koncerter, og vi vil naturligvis gerne udbrede kendskabet til denne transportform, når vi kigger på forskellige muligheder for transport og parkering.
Vores mission er at forlænge din koncertoplevelse og med dette medie at gøre den endnu bedre.
Gennem årene har vi fået mange henvendelser fra koncertgængere, der har søgt afklaring på diverse spørgsmål – også koncertgængere, der ikke nødvendigvis har været kunder hos os.
Vi lavede en række artikler til webshoppen karkon.dk, men det greb lidt om sig, og vores kunder ønskede stadig et sted, hvor de kunne dele og læse andres erfaringer.
Derfor har vi for overskuelighedens skyld valgt at adskille tingene:
Koncertbusser.dk er mediet, hvor vi kan gå i dybden med viden, dele erfaringer og have kontakt med koncertgængerne.
Karkon.dk er vores webshop, hvor vores udvalg af ture, beskrivelser og priser findes.
Alle beskrivelser og informationer er baseret på oplevelser og erfaringer – og ikke ret meget andet.
Alle artikler omhandler koncertrelevante emner vedr. billetmarkedet, publikumsoplevelser, transport og trafikale forhold.
Beskrivelser af stadions og arenaer
Det danske koncertpublikum har (indtil nu) manglet en samlet oversigt over diverse stadions og arenaer med henblik på koncerters afholdelse.
Man kan sagtens finde masser af beskrivelser til fodboldfans om, hvordan stadions stemning og faciliteter er, når man skal til kamp, men hvad med koncertforholdene?
Talrige stadions bruges også til koncerter, og her er det straks sværere for den nysgerrige koncertgænger at finde beskrivelser og tidligere gjorte erfaringer.
Der er enormt stor forskel på at gå til fodbold eller koncert – både mht. stemningen, publikumslogistikken, trafikale udfordringer eller andre forhold, der kan være forskellige fra stadion til stadion.
Det samme gælder de store indendørs arenaer og etablerede udendørs koncertpladser – forholdene er forskellige, og afholdelse af en stor koncert er noget helt andet end en håndboldkamp i hallen eller en open air opera med madkurv og klapstole.
Alle beskrivelser og evt. links er udtryk for skribentens eller andres erfaringer. Vi ønsker at give et retvisende billede af publikumsoplevelsen, og vi modtager selvfølgelig rettelser fra rette parter, såfremt nogle forhold ændrer sig eller er direkte usande.
Markedet for koncertbilletter
Med jævne mellemrum møder du indslag i de etablere medier vedr. videresalg af koncertbilletter og advarsler om køb de forkerte steder.
Debatten kan være præget af flere parters interesser (f.eks.Live Nation / Ticketmasters mange indlæg i medierne om, at alt andet end billetkøb hos dem nærmest er lig falske billetter til opskruede priser).
Virkeligheden er dog ikke så sort/hvid, og den uerfarne koncertgænger bør kunne finde mere uvildig viden og erfaringer gjort af andre – såvel positive som negative oplevelser.
Det er naturligvis mest sikkert at købe billetten hos den officielle udbyder, og der er risici ved at handle i videresalgsmarkedet – men hvordan ser videresalgsmarkedet egentligt ud?
Vi forsøger at give den gængse opfattelse lidt flere nuancer, så du står bedre rustet – mange af os har jo af og til købt koncertbilletter på det private marked, ikke?
Kommercielle artikler
Enkelte artikler handler direkte om fordelene ved transport med de skræddersyede koncertbusser, og her fremgår det tydeligt ved nævnelse af navn, når der er tale om at udbrede kendskabet til KARKONs koncertbusser.
Provision
Koncertbusser.dk er uafhængig af andre parters interesser og modtager ikke provision fra udbydere, der omtales i artikler og beskrivelser.
Eksterne links
Links til koncertanmeldelser m.m. er valgt tilfældigt ud fra varierende indhold og et bredt udvalgt af medier. Alle kender Ekstrabladet og Thomas Treos anmeldelser, men der findes masser af anmeldelser rundt omkring i mediebilledet, som også fortjener lidt opmærksomhed. Vi håber at kunne bidrage til dette.
Vi påtager os intet ansvar for indhold og udsagn i eksterne links, og indholdet er ikke et udtryk for en bestemt holdning. Eksterne links er tænkt som inspiration til læseren.
Ophavsret
Alle artikler og beskrivelser er originalt indhold og er beskyttet af lov om ophavsret. Det er tilladt at dele artikler eller beskrivelser på de social medier, såfremt det tydeligt fremgår, hvor teksten har ophav.
Ophavsret for indhold af eksterne artikler tilhører det medie, der linkes til. Såfremt et medie ønsker et givent link fjernet fra koncertbusser.dk, bedes dette meddelt pr. mail til mail@koncertbusser.dk.
Anvendte billeder er enten egen produktion / CanStock eller underlagt tredjeparts ophavsret med tilladelse om gengivelse ved nævnelse af ophav.
Såfremt der opfattes brud på ophavsret ved vores anvendelse af billeder, bedes henvendelse rettet til mail@koncertbusser.dk hurtigst muligt efter opdagelsen.
Drift af site
Koncertbusser.dk drives økonomisk af KARKON ApS cvr. 35861270), og administrator er Steen H. Jessen, indehaver af Karkon ApS.
Koncertbusser.dk er gratis for alle brugere mod, at der vises reklame for KARKON Koncert- og Sportsrejser.